Så har der været gang i pandekagebageriet igen. Jeg elsker at få afprøvet en masse forskellige muligheder. Disse pandekager er meget nemme. 3 ingredienser skal du bruge, og det er helt uden mel og æg. De egner sig derfor også rigtig godt til allergikere.
Havrepandekager med banan – uden mel og æg
4 stk
Ingredienser
En moden banan
2 dl finvalsede havregryn
2 dl mælk (jeg brugte skummetmælk)
Fremgangsmåde
Mos bananen med en gaffel.
Tilsæt mælk og havregryn og rør det godt sammen. Man kan evt. putte det i en blender eller bruge en stavblender. Det tror jeg måske er nemmere. Jeg gjorde det dog bare med en gaffel.
Steg dem i en smule olie på en varm pande. Pas på med at lave dem for store, så bliver de svære at vende.
Jeg varmede lidt frosne blåbær i en skål og mosede dem lidt, dem spiste jeg til pandekagerne.
Opskriften er fundet her.